Kænguruliv
Normalt når jeg tænker på Australien, tænker jeg på de uendelige og meget forskellige landskaber og klimaer, australiernes afslappede, ”laid back” livsstil, deres legendariske gæstfrihed og gode humør og de mange sjove, kære dyr, som ikke eksisterer andre steder i verden (de ækle og/eller farlige dyr fortrænger jeg fra bevidstheden): eksempelvis koalabjørnene og kænguruerne, disse pungdyr, landets symbol.
Det siges, at før den europæiske kolonisering i de forrige århundreder, levede Australiens indfødte folk og dyr i fred og fordragelighed. Med europæernes ankomst blev den ur-australske aborigine befolkning undertrykt, og dyr og planter er gået samme vej. Der er for eksempel 57 millioner vilde kænguruer i hele Australien, hvilket lyder som et stort tal, men som sikkert er blevet mindre og mindre ligesom så meget andet vildt, som bliver aflivet i hjerteløse jægeres hænder. Åbenbart er den australske regering endnu ikke tilfreds, da de nu har besluttet at introducere familieplanlægning gennem prævention blandt de vilde kænguruer ved at give dem p-piller. Jeg holder det næppe hemmeligt, at med sådanne og andre typisk menneskelige indstillinger, ville jeg sommetider fortrække at se flere kænguruer og færre mennesker; men det som p.t. overrasker mig allermest er måske den kæmpe logistiske opgave, som må være forbundet med dette regeringsprojekt. Hvordan har de mon tænkt sig at gennemføre prævention overfor millioner af individer, som lever vildt, nogle måske endda i ret ufremkommelige omgivelser, og som man hverken kan diskutere med eller tale til fornuft? Hvordan vil det kunne lade sig gøre at give alle disse individer en p-pille om måneden?
Og med hvilken ret, nu at vi er ved det?!…