Uslebne følelser
Kender I til fornemmelsen af at have en følelse i dens mest rå form, ikke vandet ned af konventioner og regler? Ekstrem glæde, som løfter op og udvider virkeligheden, total frustration eller så dyb tristhed, at det gør ondt i hele kroppen? Jeg tror, vi bliver født med denne evne til at føle ubegrænset, brutalt, men i takt med at vi vokser op og bliver opdraget, tæmmes vore vilde følelser, de tilpasses så vi kan blive sociale væsener, og med årene er det kun sjældent følelserne når til toppen af skalaen.
Ikke desto mindre oplevede jeg i går ren raseri: musklerne strammede til, kæben var anspændt, tårerne var næsten ved at vælte frem, øjnene var tæt på at lyne. Jeg følte mig som en kedel klar til at eksplodere af arrigskab. Det skete på vejen til arbejdet. En tur, som normalt tager 25 minutter, tog mere end én time grundet langvarigt, langsommeligt vejarbejde på en stor del af strækningen, hvor enkelte vejbaner var spærrede, og der til sidst kun var en farbar vejbane. Trafikken bevægede sig stort set ikke. Jeg trak vejret dybt og talte til 10 – hundrede gange! De sætninger som slap igennem mine tænder med de øvrige bilister som døve modtagere, da mit vindue var lukket, blev tiltagende vrede og skingre: ”Kom nu, man, fremad!” ”Kom nu man, hvor er du laaangsom!” ” KOM NU; TORSK, det er grønt for os!” ”Pokkers også, jeg har ikke hele dagen, din UMULIUS!” Rattet var det eneste der mærkede noget til mine voldelige tendenser, det fik lige et par slag. Det manglede bare at dytte, men i en sådan situation ville det ikke tjene noget formål, fraset at give min frustration frit spil. Jeg styrede mig og dyttede ikke.
Jeg troede ikke længere, at jeg rummede sådanne stærke, intense, utæmmede følelser, en sådan aggressivitet uden tøjler. Men faktisk var en time bag rattet i en trafikprop tilstrækkeligt til at vække den. Under de omstændigheder hjalp det ikke engang at lytte til musikken i min yndlings morgenprogram i radioen.
For helbredets skyld må jeg se at finde en alternativ rute i dag for at undgå for mange følelser om morgenen.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home