Sensommerdage
Det er sjovt hvordan universet sommetider synes at fornøje sig med at komme en på tværs - og heldigvis ind i mellem. Forleden dag klagede jeg over, at sommeren var forbi og efteråret var kommet for tidligt. Og fra den ene dag til den anden begyndte solen pludseligt at skinne og varme igen, og vi har haft fantastiske sensommerdage, dage hvor korte ærmer og sandaler har været oplagte. Jeg så endda en enlig svale i går efter deres fravær i dagevis. Velkommen tilbage solbade på altanen! Jeg har savnet jer. Hej igen iskolde drikke og bare ben! Jeg var ved at tro, at vi først skulle ses igen til næste år. Heldigvis har vi stadig sunlollies i fryseren og har udsat udskiftningen af kortebukser for trøjer i garderoben, ikke grundet håb, snarere foranlediget af dovenskab. Hvor har jeg nu sat solbrillerne?
Og hvilken vej forsvandt blæsten, der efterhånden besøgte os hver dag? Det er også underordnet, hvor den opholder sig, så længe den låser døren og bliver derinde flere uger endnu. Hvis jeg klagede oftere over vejret, ville universet mon komme mig på tværs noget oftere?
Men jeg må se at holde op med at filosofere, da altanen kalder, og det skal udnyttes.