Overgangen
Sommeren har pakket kufferterne og forladt os endegyldigt og efterladt boligen med åbne døre til efteråret, som er ved at komme på plads allerede. Det er i de små ting, man fornemmer overgangen: dugdråberne ved morgengryet. De fugleflokke, som flyver i formation og er ved at smutte sydpå. Man hører ikke længere svalernes skrig, de laver nok deres akrobatik andetsteds nu. Den irriterende summen af insekterne er forstummet. Vinden er næsten konstant tilstede og gør mit hår i uorden og skaber bølger på vandets overflade. Stranden er stort set øde. Havet er kølet ned og inviterer kun til, at man dypper fødderne – eller dykker helt ned, hvis man ellers er en ægte viking, en vinterbader, som svømmer kun 2-3 minutter ad gangen på dette tidspunktet af året. Den tilfældige, ensomme sejlbåd. Himmelen med anstrøg af skyer selv, når den er allermest blå. Jakkerne er igen i omløb, og sandalerne er på vej tilbage i skabet indtil næste sommer.
I går havde jeg stadig sandaler og en kortærmet bluse på, men jeg har en jakke i tasken, så jeg ikke bliver taget på sengen. Og et par strømper.
Efteråret har også sit charme (selvom jeg lige nu ikke kan komme i tanke om noget konkret), men jeg ville ikke være ked af at have haft en ekstra sommermåned. Eller to.
Jeg ender med at tage jakken og strømperne på og lader solen varme mit ansigt.