Engangsgratisaviser?
København, som så mange andre storbyer i Europa, har lidt under gratisavisernes plage de senere år. Først dukkede Urban og Metroxpress op. Senest 24 Timer og Dato. Vi er gået ind i en sand gratisaviskrig. I skal ikke misforstå mig. Jeg synes endda, at de har rimelig god kvalitet og interesse og for mig, som ikke ligefrem plejer at pløje sig igennem aviserne, som oftest virker lange, seriøse og kedelige, er gratisaviserne blevet en afgørende kilde til information og viden med deres korte, præcise nyheder og indbydende format, de supplerer godt nyhedserne online. Gratisaviserne har vel også bidraget til at øge informationsniveauet vedrørende indenlandske og udenlandske nyheder hos de yngre generationer, da de er så ligetil og nemme at få fat i grundet deres distribution på centrale steder i byen.
Det, som generer mig, er fasen efter læsningen. I et land som bryster sig af at være så fremadskuende og miljøbevidst, er det mildest talt bedrøvende dagligt at se disse aviser flyde rundt omkring på fortove og i offentlige transportmidler, mange gange med en skraldespand lige ved siden af. Jeg har tænkt og tænkt over, hvilken mentalitet mon ligger bag dette fænomen – ” den er gratis, så den har ikke ret til skraldespand”? Eller ”den er gratis, så den tæller ikke i den miljømæssige balance”? Eller ”den er gratis og har ben til selv at kravle op i den nærmeste skraldespand”?
Gratis eller ej – de er hverken usynlige, dekorative eller flotte at se på, når deres endelige stop er på gader og stræder!…