fredag, september 01, 2006

Jeg missede træningen og blev ikke klogere
I mandags var jeg sammen med en herboende portugisisk veninde, min makker til Portugals kampene under VM, og jeg fortalte hende om holdets planer for opholdet i København. De skulle bl.a. have træningskampe, som kunne være sjove at overvære. I går udfordrede hun mig så til at tage med til den indledende og eneste træning inden den store kamp i aften. Jeg blev hel vild og kunne allerede se mig selv hoppe rundt, heppe, tage billeder, høste autografer efter træningen, tale med et par af spillerne. Et typisk eksempel på, hvordan mine tanker nogle gange har det med at flyve derudaf med 500 km i timen mod en fremtid allerede taget for givet.
Imidlertid blev jeg indhentet af virkeligheden, som til enhver tid taler højere: af forskellige grunde, bl.a. total udmattelse efter en hård arbejdsdag, var det ikke passende at tage af sted igen i dag. Det endte med, at jeg opgav ideen om at tage til træningen og måtte gemme al min entusiasme til i aften på stadion. Por-tu-gal! Por-tu-gal! Por-tu-gal!...
Og nu gør jeg det igen – tankerne løber af sted med en vældig fart mod fremtiden... jeg lærer aldrig at være i nuet frem for at foregribe begivenhederne.