mandag, august 25, 2008

Til undersøgelse
Jeg hader at tage til læge og gør det udelukkende, når det ikke kan undgås. Jeg er ikke bange for det ligefrem, men 1) jeg finder det yderst utiltalende at sidde i et venteværelse blandt potentielt syge mennesker og derfor potentielle smittekilder :-P og 2) jeg bryder mig ikke om at skulle klæde mig af foran fremmede og skulle svare dem på en masse intime spørgsmål. Og derudover er min læge temmelig barsk; hun har aldrig skældt mig ud eller noget men er tilbøjelig til at sige ting på en... brysk måde, sådan.
Så for mig var et rigtig godt nyt at høre, at man nu har udviklet teknologien, der fremover vil gøre mine lægebesøg endnu sjældnere: undertøj, som holder øje med helbredet ved at monitorere utallige væsentlige parametre. Philips Royal Electronics er ved at lancere en hel serie af intelligent undertøj: til at starte med boksershorts som måler blodtrykket og straks giver lyd fra sig, skulle det blive nødvendigt at tage til læge.

Jeg håber bare ikke, at de har en ”sladderhankefunktion”, som elektronisk advarer lægen om det samme… ;-)