søndag, august 17, 2008

Aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaah!...
I går var vi til en af vore nevøers fødselsdag. “Purken” blev 15 år og besluttede sig for at tilbringe dagen på et sommerland. Og da fødselsdagsbarnet jo har ret til at få sin vilje, og det var godt vejr, tog vi alle afsted til Fårup Sommerland, forlystelsesparken midt i skoven.
Jeg har allerede sagt her, jeg ikke er særlig eventyrlysten, men jeg blev udfordret så meget og presset så meget (a la: “ah, du er vel ikke bange? Selv børnene tør det dér...”), at jeg endte med at prøve nogle af de mest radikale forlystelser:

* de rotterende Tønder - med den nævnte nevø, som fik så meget fart på tønden, vi sad i, at det var lige før, vi kom i kredsløb. Og selvfølgelig gik jeg til den ene side og min mavesæk til den anden... heldigvis havde jeg en tom mave, eller så... :-P
* Tårnet - da det var fritfald for børn, turde jeg godt uden at tøve... for meget, he he
* 4D-filmen - jeg tog kun de specielle briller af, da jeg fik den fornemmelse, at kvælerslangen skulle til at kaste sig over mig
* Minetoget - så, hr. svoger, det var bare et lille harmløst tog, hva'? Hvad så med de bratte stigninger og fald i høj fart?!
* og til sidst Lynet (på billedet) - der, som navnet antyder, accelererer fra 0 til 80 km i timen på 2 sekunder! Og har flere loops, hvor man står med hovedet nedaf i flere sekunder, der mere virker som minutter; hvor skreg jeg bare!... Og jeg gik derfra med dundrende hovedpine.
...
Adrenalin nok til flere årtier.
Tillykke “purk”! Jeg gjorde kun noget så vovet, fordi jeg rigtig godt kan li' dig, og det var din fødselsdag, manner!... :-S