torsdag, august 21, 2008

Vinyl, forever
Jeg ved ikke, om I har lagt mærke til, at der er en tendens indenfor modens verden til, at ting vender tilbage efter et rum tid – og hvis man er visionær (eller ligesom mig rigtig dårlig til at smide det tøj ud, man ikke længere bruger, som det ville være ønskeligt) og gemmer tøjet, kan man sagtens komme til at bruge det igen 15-20 år senere, når det atter kommer på mode. Og man kan sige tøj, som man kan sige andre områder: indenfor musik, kunst – og endda teknologien.

I 80erne var der Lp’erne, singlerne og maxisinglerne i vinyl; men med 90erne og Cd’erne begyndte vinylpladerne gradvist at forsvinde, og man mente den ville helt ophøre med at eksistere, så jeg kender mange, der kasserede deres pladespiller.
Imidlertid kunne de ligeså godt have gemt den, ligesom vi derhjemme, da den nyeste tendens indenfor musikudgivelser ser ud til at være at vende tilbage til vinylen, som sammen med online-musikken ser ud til at fortrænge Cd’en.

Når det er sagt tror jeg dog næppe, at båndene vender tilbage, men for en sikkerheds skyld må jeg hellere gemme båndoptageren og walkmanden, for man kan aldrig vide…