E-servitrice
Hvis der er noget, jeg virkelig finder irriterende, når jeg spiser ude er det at skulle gøre enorme anstrengelser for at etablere øjenkontakt med servitricen. De er så store eksperter i at undgå éns blik, at jeg er ved at tro, det må være en absolut uundværlig kvalifikation i faget - for ikke engang ved hjælp af malabarismer, piruetter og flik flakker lykkes det mig de fleste gange at tiltrække deres opmærksomhed. Det vil sige, faktisk kommer de systematisk lige så snart, man har sat sig og ikke engang har haft chancen til at kigge på menukortet; det må være en manøvre, så man ikke kan komme og klage over ikke at få opmærksomhed. Selvfølgelig er man slet ikke klar til at bestille på det tidspunkt og be’r om et par minutter... som i værste fald imidlertid bliver til kvarterer og halve timer. Og man gestikulerer helt vildt og prøver på at komme med sigende blikke, indtil man langt om længe bliver heldig. Så bestiller man det, man gerne vil spise og drikke, nyder måltidet og glemmer næsten den initiale irritation - indtil man skal be’ om regningen og starter forfra.Ifølge International Herald Tribune er det heldigvis snart slut med behovet for at slå saltomortaler, stå på hovedet eller gøre vindmøller for at kunne bestille et måltid mad - og med at skulle udsættes for næsvise og distræte servitricer, som bringer Fanta i stedet for Sprite eller en råstegt bøf, når man udtrykkeligt har bestilt den gennemstegt. I flere restauranter i fremmelige byer som Tel Aviv og Tokyo er man i gang med at eksperimentere med de nye teknologier indenfor restaurationsbranchen - navnlig med e-servitricen (jeg vidste ikke, hvordan jeg ellers skulle oversætte begrebet „e-waiter“; sorry): man sætter sig og har til rådighed ved bordet en touch screen med billeder af delikatesserne på menukortet og med direkte forbindelse til køkkenet og kan der og da nemt og uden mellemmænd bestille, hvad man gerne vil spise og drikke.
Nemt, enkelt og fantastisk for nerverne.
(foto, nederst: Gil Cohen Magen/ Reuters)