Kuldegysninger
Hvem husker ikke den frygtelige film kaldet Poltergeist, hvor beboerne i et hus bygget ovenpå en gammel kirkegård led meget under forfærdelige genfærds optræden? Jeg husker, at jeg så den som stor barn, alene, om aftenen, og at det helbredte mig totalt for gyserfilm.
Nå, bemærk venligst at jeg taler om film – fiktion, altså – ok?
Ja… forleden læste jeg en nyhed i avisen, der forestillede at komme fra den virkelige verden, fra Italien, og som ikke desto mindre lignede en tro kopi af denne gyserklassiker. Italieneren Gaetano Bastianelli besluttede sig for at sagsøge de tidligere ejere af det hus, hvor han for 3 år siden flyttede ind med sin familie på Santo Chiodo gade i Spoleto, i Umbrien eller i Perugien, da disse ved salget ”glemte” at oplyse, at huset havde et lille problem: det spøger (I kid you not!). Ifølge manden dukkede den første spøgelse op allerede første nat: vandhanerne på badeværelset løb som gale på uforklarlig vis, og næste dag var væggene blevet selvlysende. Få dage efter gik bilen og græsslåmaskinen i gang af sig selv. Og sådan er det hver dag åbenbart… klangen af metalkæder, lyde a la uuuuuuuuuu, knirkelyde fra trappen og den slags.
En arkæologisk undersøgelse afslørede, at huset angiveligt er bygget på en gammel kirkegård. Og jf. en amatør historiker i området i 1977 fandt en djæveluddrivelse sted i huset.
Familiens advokat siger, at de har en vindende sag, da de tidligere ejere under købeprocessen jf. lovparagraffen 1490 i den italienske lov var forpligtet til at oplyse om eventuelle problemer med huset.
Jeg tror på, at der er mere mellem Himmelen og Jorden, end hvad møder øjet. Men jeg må indrømme, at det, der forskrækkede mig mest i denne historie var, at man satte gang i en juridisk proces på baggrund netop denne slags historier, som lyder langt fra plausibel!…
Ah, og nu at vi er ved det, hvordan kan det egentlig mon være, at de såkaldte spøgelser ikke gav lyd fra sig, da den potentielle køber kiggede på huset – ej heller da han kom tilbage et par gange, inden han besluttede sig for at gennemføre købet??? Det lyder ikke kohærent i mine ører, at spøgelserne skulle være så søde og hensynsfulde at vente til efter købet var fuldbragt.
Jeg tror simpelthen, nogen har set for mange film og er ved at skabe sig nu…
Du, Gaetano, filmen er blevet lavet, man!...
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home