Lada-jokes – eller “sometimes it’s better to chew than talk – 2”
For nogle år siden købte en af mine norske venner, mens han læste eller da han fik sit første job, jeg erindrer det ikke præcist, en Lada – hans første bil. Og han var rigtig stolt af sin bil. Hvilket gav anledning til stor morskab blandt vennerne. Min yndlingsjoke var den, når han begyndte at tale om sin bil, og jeg eller en anden grinbider i gruppen, som udmærket godt kendte til Ladaens eksistens, udbrød:

- ”bil? Hvornår har du fået en bil?”

Heldigvis var min ven ikke russer, da det forlyder, at russerne tager dens slags vits meget, meget nært og ilde op, idet Ladaen jo nærmest betragtes som en national skat. Jeg læste forleden, at Norge risikerer at få en diplomatisk krise med Rusland i kølvandet på en rimelig harmløs vits om Lada: en forretningsmand og medlem af Arbejderpartiet i Vadsø, en lille flæk i Nordnorge (meget tæt på russisk territorium!) kom i stærk modvind under et officielt besøg fra en delegation med 200 russiske forretningsfolk og diplomater, idet han efter at rose den russiske økonomi, lige pludseligt fandt på at blive mere uformel og fortalte følgende vits: at i hans hjemby var der sommetider konkurrencer, hvor førstepræmie var en frugtkurv og anden præmien en Lada. Der blev totalt stille. Og hvem ved, hvilke følger de vil få fra russerne (jeg ville i hvert fald ikke turde lægge mig ud med et land med så velorganiserede gangsters, men ok… vi er jo alle forskellige…).
Nå, i det mindste var den norske herre fornuftig nok til ikke at vælge en endnu større klassiker indenfor Lada-jokes: den med

- ”Hvor mange folk er ansat på Ladafabrikkerne?”
- Jeg ved ikke… 10.000?”
- Nej da, to. Én til at klippe og én til at klistre”.

Ellers ville Norge virkelig have fået ballade!…
Og i morgen skal vi tale om en rigtig bil. På gensyn ;-)
(foto: Asterion)