tirsdag, september 18, 2007

Hvis det ikke var for kvinderne…
Jeg læste for nylig i avisen om en amerikansk undersøgelse, som viste, at kvinder i højere grad end mænd lider af søvnløshed. I to tusind, led to tredjedele af søvnløshed og havde problemer med at sove enten en nat eller flere nætter i træk på en uge; og mange lå søvnløse og lukkede ikke et øje hele natten. I sammenligning hertil var det kun halvdelen af de adspurgte mænd, som klagede over søvnløshed.
Konklusionerne vedrørende årsagerne til dette problem var imidlertid uklare, men forskerne foreslog flere hypoteser i et forsøg på at forklare dette fænomen: menstruationskomplikationer, graviditet, overgangsalderen og den moderne kvinders stressede liv.
Imidlertid angav de ikke, om det var en generel tendens, som påvirkede både gifte og ugifte. Og jeg har ikke noget at klage over selv. Men efter at have læst en anden nyhed i avisen for nogle dage siden, forestiller jeg mig, at det påvirker mest de første: allerede i overskriften stod, at ægteskabet gør mænd dovne! Jeg synes, det var sjovt, at man i artiklen sammenlignede netop Danmark og Portugal, og den kvindelige journalist skrev, at de danske mænd ”opførte” sig meget bedre end de portugisiske, da kvinderne i Danmark kun står for 69% af de huslige pligter, mens de i Portugal står for hele 84%. Det undrer ikke, at den moderne kvinde føler sig stresset, vel?!…
Som sagt har jeg intet at klage over, da vi som det mest naturlige i verden herhjemme altid har delt de huslige pligter mellem os, men ifølge en international undersøgelse med 17.000 deltagere fra 28 lande, laver gifte mænd betydelig mindre derhjemme end dem, der bare er samboende uden at være gift. Muligvis fordi de føler sig mere sikre end sidstnævnte på, at der er tale om et permanent forhold og så holder op med at anstrenge sig. Hvilket er mærkeligt i vore dage, hvor kvinderne er blevet mere selvstændige og nemmere bryder ud af parforhold igen, hvis ikke de får den nødvendige og fortjente opmærksomhed.
Så mænd: det er altså ikke nok med blomster, parfumer og chokolade. Få lige fat i moppen og støvsugeren og kom i sving!