mandag, september 17, 2007


Læring
For nogle dage siden var jeg midt i de huslige pligter, da min mand kom nærmere og advarede, jeg skulle passe på med støvkosten. Jeg svarede ”det ved jeg godt, jeg har jo gjort det tusind gange”. Hvilket fik os til at komme i tanke om og til at tale om alt det, jeg lærte gennem årene, og hvor meget han beundrer mig for det.
Da jeg kom til Danmark som attenårig, kendte jeg ikke sproget, kendte ikke skikkerne, kunne ikke lave mad eller noget andet af det huslige, havde ikke kørekort ej heller en videregående eller professionsuddannelse. Jeg lærte lidt efter lidt at klare mig, fik en uddannelse, tog kørekortet, er ved at lære at cykle, og i dag kan jeg ikke engang huske, hvordan det var ikke at have den viden og færdigheder. Og heller ikke hvordan jeg følte mig dengang, jeg må have været usikker og følt mig helt og aldeles uforberedt på livet.
Jeg var heldig at have en forstående og kærlig partner, som støttede mig hele vejen og gav mig plads, og som hjalp mig til at vokse på bedst mulig vis.