mandag, september 10, 2007

Sunde vaner
Ind i mellem skifter anbefalingerne for, hvad er sundt og usundt, men generelt er der enighed i, at det at dyrke sport og spise varieret og regelmæssigt er sundt, mens at leve et stillesiddende liv og spise dårlig mad ikke anbefales. Og vi ved jo godt, at det ligeledes er godt for helbredet at sove nok.
Noget som jeg aldrig havde overvejet og som jeg fandt ud af for nylig er, at det er blevet dokumenteret, at det antageligt er usundt for børn at spise foran fjernsynet; det ikke nødvendigvis fordi de bare sluger maden uden at tygge den ordentligt, men angiveligt fordi reklamer for spiselige ting som desserter, slik, Choco Pops og andre mindre sunde ting skulle fordoble, hvad barnet føler sig tilskyndet til at spise, og det så risikerer at udvikle fedme.
Og mens børnene synes at udvikle tiltagende usunde vaner, ser det ud til, at teenagerne i Danmark bliver sundere og sundere: de drikker stadig mere alkohol end det europæiske gennemsnit, men tendensen er nedadgående, og de ryger mindre og dyrker mere sport end blot for 3 eller 4 år siden.
Åbenbart er det måske en god ide at lade teenagerne være i fred og vende fokus mod børnene, der, når alt kommer til alt, jo er fremtidens teenagere og ikke ser ud til at opføre sig ordentligt.
(foto: davekellam @flickr.com)