Stempel
Disse billeder blev taget af en veninde. De viser hver en boks med et antik stempel og typer (korriger mig, hvis jeg tager fejl), som hun fik foræret som gave. Genstandene i sig selv inspirerede mig så meget på grund af deres skønhed og enkelthed, at det at skrive denne post mest af alt er en undskyldning til at udstille dem her (jeg håber, det er ok…).
De fik mig også til at tænke på de mennesker, som gennem årene har efterladt deres mærke i mit liv: dem jeg voksede op hos, dem der gjorde livet surt for mig, dem der knyttede sig til mig, dem der lærte mig det, jeg ved, dem der elskede mig til trods for mig. Nogle mærkede mig ganske let, andre dybere. Ind i mellem med så stor kraft, at papiret gik i stykker. Uden dem ville jeg ikke være den, jeg er, jeg ville være en anden med det samme ansigt. Jeg prøver at slette nogle, forstærke andre, manipulere med kendsgerningerne. Jeg prøver at forestille mig, hvordan jeg så ville have været… og hver gang jeg prøver, kommer jeg til en blindgyde; fantasien er sparsom, begrænset af det jeg kender til, erindrer og føler.
Alt det apropos en antik boks med stempel og typer, sikkert overleveret fra generation til generation, fra forældre til børn, fra børnene til deres venner. Så mange mærker, så mange stempler, så mange venner…
(fotos: papel químico @flickr.com)