onsdag, september 12, 2007

Brugbar spild af tid (en selvmodsigelse)
Hvis der er noget, jeg altid har hadet, var de situationer, hvor fremmede ufortrødent er begyndt at tale til mig, apropos intet andet, end at vi befinder os dér – ved busstoppestedet, i køen i supermarkedet, ja, i alle de situationer, hvor jeg helst vil være i fred og ikke prikket til min naturlige generthed og reserverthed.
Imidlertid, om end jeg vil det eller ej, i hvert fald hvis jeg ønsker at fordre kreativiteten, bliver jeg nødt til at ændre strategi. Forskere har nemlig demonstreret for nylig, at denne slags uformelle, uforpligtende snakke med fremmede slet ikke er tidsfordriv, snarere derimod: de stimulerer kreativiteten og dynamikken, fordi hjernen er afslappet og derfor mere modtagelig overfor at se på nye nuancer og muligheder.
Hvem ville have sagt det?
Det er lidt som levertran: det smager ad Pommern til, men det er så sundt…
Men hvis det ikke virker, vender jeg tilbage til det gamle!…
(foto: Liselotte, http://www.slagtenhelligko.dk/?p=7188)