Strejker, demonstrationer og blokader
Sommetider bliver jeg temmelig overrasket over, hvad meningsmålinger kommer frem til og kan ikke lade være med at føle mig en smule ikke repræsentativ, da 1) man aldrig spørger til min mening og 2) jeg normalt har en hel anden mening end den, som bliver præsenteret som den stærkeste tendens i diverse meningsmålinger.
I sidste uge var der ballade i forbindelse med en udbredt strejke blandt pædagoger – de protesterede imod de elendige vilkår, dette i det land i verden, som investerer flest penge netop på børnepasningsområdet (det læste jeg for resten i en meningsmåling…). Flere børnehaver lukkede ned i protest, meget til flere arbejdende forældres frustration, da de ikke havde andre pasningsmuligheder med så kort varsel. Nogle institutioner lukkede ned en enkel dag, andre i flere dage takket være hjælpen fra nogle forældre, som ”besatte” institutionerne og blokerede for adgangen til de nævnte institutioner (og nu en lille privat mening: hvis man har tid til at blokere børnenes institution i flere dage har vel også tid til at passe disse børn hjemme uden at skulle ligge de offentlige finanser til last, eller?…)
Et par dage senere udkom en meningsmåling, som påstod, at 75% af befolkningen var villig til at betale endnu mere i skat – i det land i verden, hvor man i forvejen betaler allermest i skat – for at undgå besparelser på området og løse situationen.
Det mærkværdige er, at endnu engang blev jeg ikke spurgt, og tilfældigvis blev heller ingen jeg kender spurgt. At jeg ikke bliver det, lad gå, men kender jeg virkelig ikke nogen, der kan siges at være repræsentativ?