“Der findes intet bestandigt, undtagen forandring” (græsk ordsprog)
Livet vender og drejer – intet bliver som det var og sjældent som man havde forestillet sig. Eksemplerne er talrige.
Da jeg startede i folkeskolen, var jeg meget glad for min lærer og drømte derfor at blive lærer ligesom hende. Godt jeg voksede fra den ide. Hvis jeg i dag skulle stå foran en klasse af larmende, uopdragne børn, ville jeg sikkert løbe skrigende bort. Jeg har altid været glad for at gå i skole, og de første fire år var jeg vant til at have timer såvel om formiddagen som om eftermiddagen med kun en frokostpause, hvilket til min indledningsvise fortrydelse endte i femte klasse (jeg kan huske jeg udtalte mig om det i min første stil). Med årene blev det måske mindre sjovt eller mere hårdt at gå i skole; jeg ændrede i hvert fald holdning, og i gymnasiet var der intet mere kærkomment end en fri time grundet lærerens fravær. Fra meget ung blev min interesse vakt for moderne fremmede sprog, især engelsk som fra første dag kom nemt til mig. Interessen blev ikke mindre, men ad krogede, uventede veje endte jeg med at læse psykologi, som blev min rette hylde, et fag hvor jeg føler mig som en fisk i vandet.
Indtil jeg var sytten levede jeg det afgrænsede liv bestemt af mine forældre, jeg var sjældent ude med mine venner. Det år jeg blev atten og var færdig med gymnasiet, flyttede jeg til Norge alene og klarede mig fint. Året efter flyttede jeg videre til Danmark, hvor jeg blev og dannede rødder, selvom det bestemt ikke var min plan fra starten.
Hvilke overraskelser og pludselige drejninger har livet mon til mig endnu ?