fredag, juli 25, 2008

På fransk
Udover de enkle skønhedsråd er jeg ligeledes glad for de enkle råd i forhold til sundheden.
For nylig hørte jeg et, der overraskede mig: at jf. fødevareforskeren Brian Wansink, hjælper det at holde den slanke linie at spise som franskmændene. Selvfølgelig så jeg straks for mig croissanter og briocher, pateer og vine, hvilket gjorde mig noget skeptisk, indtil jeg læste resten af artiklen. For der var ikke tale om, hvad man spiser men om hvordan man spiser: i den sammenlignede man en gruppe franskmænd med en gruppe amerikanere med fokus på, hvornår de holdt op med at spise; mens franskmændene sluttede måltidet af, da de følte sig mætte, hvilede amerikanerne på ydre tegn som, hvorvidt tallerkenen var tom, eller om de andre omkring bordet var færdige med at spise, eller (typisk amerikansk!) om det fjernsynsprogram, de var ved at se mens de spiste var slut, hvorved de spiste mere – og derfor også vejede mere end dem, som holder op, når de føler sig mætte.
Måske derfor har jeg altid intuitivt blevet irriteret, når jeg har overværet en forældre insistere med barnet, om at det skal spise op, hvad der er på tallerkenen, indtil den sidste krumme. For det er vel kun man selv, der kan mærke, om man stadig er sulten, ikke?…