Antiklimaks

Jeg sværger, at denne gang var det ikke engang mig, der fandt på noget som helst omkring det angiveligt videnskabelige tema, som jeg vil komme ind på i dag. Jeg læste det i avisen... men jeg fandt det så tilpas morsomt og bizart, at det ligeså godt kunne have været mig, der havde fundet på det.

Åbenbart er der en gruppe fysikere, der har sat sig for at udfordre Einsteins relativitetsteori ved at prøve på at undersøge, hvorvidt anti-stof ikke følger tyngdeloven og opfører sig modsat stof, som falder ned, når man slipper det. De siger at alt i universet har dets modsætning, og at det i stoffets tilfælde, som består af atomer og partikler, så må der være noget anti-stof et eller andet sted derude. Med andre ord forventer fysikerne at dette såkaldte anti-stof vil stige til vejrs i stedet for at falde ned, hvilket de ville anse for revolutionerende.

Nå, på et tidspunkt begyndte de i artiklen at tale om anti-atomer mig her og anti-partikler mig der og et anti-univers bestående af anti-stjerner, en anti-sol og en anti-jord med anti-mennesker, og de tabte mig, må jeg indrømme. Så jeg kunne slet ikke følge ræsonnementet, da de pludselig begyndte med en snak om anti-jeget, og at hvis jeg var så uheldig at møde mit anti-jeg på gaden, så puf, jeg ville fordampe, da vi ville opløses i energi fordi vi var hinandens modsætning.

Det mindede mig om smølfernes snak, kan I huske det? ”Ikke smølf min smølf, eller så bliver alt smølfet”.

I øvrigt stiger sæbebobler til vejrs, så hvad var lige nyheden?