Enhver kvindes drømmejob
Som sagt (og jeg er ikke igang med en overspringshandling eller noget) elsker jeg, hvad jeg laver og har aldrig overvejet at skifte branche; men hvis jeg en dag ændrer mening, ved jeg allerede, hvad jeg vil vælge: jeg skal arbejde på en chocolatier butik.
Jeg blev inspireret, da jeg forleden læste en jobannonce i avisen – de søgte fuldtidsansatte til en af de mest velrenommerede chokoladebutikker i København, Peter Beier Chokolade, som har flere butikker, chokoladecaféafdeling og egen produktion af håndlavet kvalitetschokolade – og en chokoladefontæne, som siger spar to og virkelig kan få en til at gøre store øjne. Og jeg tror endda, at jeg ville være kvalificeret: de søgte nemlig personer, som kunne lide at udøve service til kunder og bruge deres hænder – til hvad forstod jeg ikke rigtig, men jeg forestiller mig, at det må være til at dekorere montren og pakke varerne pænt ind og sådan noget og efterhånden også lære at lave chokolade, da de jo tilbyder et kursus i chokoladefremstilling og det hele – var ansvarsbevidst, havde gode samarbejdsevner men også var gode til at arbejde selvstændigt. Humoristisk sans og godt humør var en afgørende forudsætning og en forkærlighed for chokolade ligeså.
Nå…, hvis mørk chokolade, eventuelt med et let pift af appelsin også tæller, vil jeg måske søge stillingen en dag… nham nham :-P(foto nederst: Erik Refner)
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home