Tomaten
Jeg elsker de skønhedsråd, der er så nemme at følge, at selv jeg kan finde ud af det. Som klassikeren med agurkeskiver under øjnene for at behandle poserne under de samme.
Forleden læste jeg om en anden, som jeg blev helt glad ved, da jeg i forvejen har fulgt den uden at vide det: vidste I, at det at spise tomater forebygger dannelsen af rynker og solskoldning? Dette ifølge en undersøgelse fra University of Manchester refereret i avisen The Independent, hvor man konkluderede, at et dagligt indtag af tomatpuré synes mindske risikoen for at blive solskoldet med hele 33%.
Forskerne knyttet til projektet mener, at det skyldes lycopen, en antioxidant, der findes i rigelige mængder i tomat, og som giver tomaten den karakteristiske rødlige farve og skulle være i stand til at beskytte huden. Og at det, som bidrager til at beskytte mod rynkerne er en peptid (aminosyrekæde) i tomat, som hedder prokollagen, og som efter sigende holder huden ung og fuld af liv.
…
Gæt hvad jeg skal have til frokost… ;-)
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home