Reportage fra Rock in Rio med mere
Hej, folkens! Så er jeg atter tilbage og med en masse at fortælle fra en fantastisk weekend. Som startede med flyveturen med TAP, der som sædvanlig udviste et højt serviceniveau ombord – der manglede ikke engang kvalitets rødvin.
Vi fik dog et chok ved ankomsten til Lissabon – kun 23º C?! Vi var jo vandt til de 29-30º C fra København, he he he. Men næste dag steg temperaturerne allerede, og det begyndte at ligne sommer.
Det 3-4 stjernede hotel var førsteklasses: centralt, rigtig tæt ved Tyrefægtningsarenaen i Campo Pequeno, komfortabel, og personalet var yderst hjælpsomt.
Vi nåede endda en hurtig middag med min mor og en af mine søstre den første aften. Og om fredagen fik vi grillede sardiner til frokost på en lillebitte lokalrestaurant i midtbyen (Baixa) med kølig vinho verde til; vi fik shoppet lidt – købte blandt andet den nyeste og meget uundværlige Cristiano Ronaldo-biografi af Tom Oldfield, der netop er udkommet – og vi legede turister frem til koncert tiden.Rock in Rio fortjener et afsnit for sig. Det var en uforglemmelig oplevelse for os begge. Jeg har aldrig set så mange mennesker på et sted – sikkert flere end 90.000; lige pludselig var jeg omgivet af en uendelig skare af folk, der som for de flestes vedkommende var 10-15 år yngre end undertegnede, hvilket jeg blev ret overrasket over, med deres Vodafone knaldrøde ”punker parykker”. Det tog en hel del tid at komme indenfor koncertområdet, da alle blev kropsvisiteret af politiet.
Musikken var et kapitel for sig – den mest radikale rock med fantastisk flotte lyseffekter. Orishas åbnede showet – kvalitets latinamerikansk rap. Derefter optrådte Kaiser Chiefs – fed, gedigen rockmusik. Og Muse – ditto. Jeg elskede deres version af “Freedom (I’m feeling blue)”, by the way. Efterfulgt af veteranerne Offspring. Og den store finale med fyrværkeri og Linkin Park, der sluttede koncerten af. For at undgå for megen forvirring ved at skulle forlade området på samme tid som titusinder af andre koncertgæster, så vi ikke deres sidste numre, men vi kunne sagtens høre dem hele vejen flere kilometer væk.
En af dagens gode overraskelser var, at det lykkedes at træffe og møde en af mine søde medbloggere blandt så mange mennesker; som hærdet fan af flere af de tilstedeværende bands var hun også kommet til den sidste og et brag af en Rock in Rio-dag med sine venner.I dag, vores sidste dag i Lissabon, fik vi bare slappet af og daset ovenpå så mange stærke indtryk. Det eneste minus var, at jeg var ombord flyet mod København uden at kunne følge direkte med i Portugals første kamp i EM; men kaptajnen var så sød at holde os orienterede om resultatet over højtaleren ind i mellem – og vi fik da slået tyrkerne – 2-0! Yeeeeeeeeees!
---
Før afgangen til Lissabon ville jeg lige udnytte denne så pludselige og måske kortvarige bølge af held, så jeg købte en Lottokupon. Jeg fik kun 3 af tallene… men det er ok; man kan ikke få alt, vel?
Afslutningsvis, for jeg vil se at få indhentet nogen søvn, en kæmpestor tak til Radio City for at tilvejebringe os en så uforglemmelig weekend!(fotos: vida de praia)