Moderne mentalitet
At leve i 2007 er ind i mellem ret forvirrende: kollektive regler er mindre og mindre gængse, og det samme kunne siges om de værdier, som vi lever efter – det som er godt for mig, er ikke nødvendigvis godt for dig, og det, der var vigtigt i går, er ikke så relevant igen i dag.
Men det, som overrasker (og til tider opriver) mig mest er muligvis den mentalitet importeret fra USA med at ”jeg har ret til” og ”hvis du ikke gør x, så sagsøger jeg dig”. Nå, hvis ingen bliver tvunget til at begynde at ryge, og hvis alle oven i købet godt ved og i mange år har vidst, at tobak er helbredsskadelig – og man endda har lovfæstet at skrive med megastore bogstaver på cigaretpakkerne, at tobak slår ihjel, og hvis den ikke gør det, så bibringer den i al fald alskens sygdomme, hvordan er det så muligt for nogen at være så frække, at de sagsøger tobaksfirmaerne? Og – hvad det er værre – hvordan er det muligt, at det juridiske system støtter og giver ret til dem, der selv har valgt at ryge som skorsten?!…
Man har hørt om det fra USA i flere år efterhånden, men forleden læste jeg om den første sag, der kom for Højeste Ret i Italien, som gav familien af det såkaldte offer, en mand, der havde røget en pakke cigaretter dagligt siden 1950 og døde i 1991 af lungekræft, ret og stadfæstede, familien fik tilkendt en skadeserstatning på 1,5 millioner kroner fra et tobaksfirma.
Med al respekt for den pågældende families sorg, er det bare mig, der ikke forstår denne mentalitet?