
Kan I huske hvordan jeg på dette tidspunkt sidste år var helt utålmodig, da vores nevø lod vente på sig med at blive født? Nå, der er faktisk gået et helt år nu, og i dag skal vi til hans første fødselsdag. Han er blevet så køn, sjov, smart og meget udviklet for sin alder: han har formået at gå i månedsvis allerede, næsten uden at vakle eller skulle støtte sig til ting, og han kan sige nogle stavelser. Og han er en bestemt herre og kan vise, hvad han vil og ikke vil: han vil eksempelvis ikke, at tanten giver ham spinat at spise, hvorimod frugtdesserterne glider ned uden problemer og på drengens opfordring ;-)

Tillykke med fødselsdagen, knægt!
(fotos: vida de praia)
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home