fredag, november 16, 2007

God nat!
Som I ved, elsker jeg at læse de artikler, hvor man bruger meningsmålinger om de mest varierede emner, og som giver et stratificeret billede af virkeligheden. Jeg læste for eksempel for nogle dage siden, at en amerikansk undersøgelse blandt 5.700 lønmodtagere har vist, at 49% af mændene og 35% af kvinderne er faldet i søvn på deres arbejde (hvordan det muligt, ved jeg ikke, jeg ville i hvert fald ikke kunne præstere at falde i søvn siddende… mon de har lagt sig ned???!… Hvis ikke, forstår jeg det slet ikke).
Og ifølge rekrutteringsfirmaet careerbuilder.com, som bestilte undersøgelsen, at falde i søvn er den mest almindelige men langt fra den eneste adfærd, som bryder med de skrevne og uskrevne regler på arbejdspladsen. På anden plads kom ”at kysse med en kollega (39% havde gjort det), fulgt af ”at stjæle” (22%), ”at sprede rygter” (22%… kun 22%? Det tror jeg ikke på!), ”at drikke alkohol” (21%), ”at lyve om cv’et” (4%… KUN 4%? Det tror jeg i hvert fald ikke på!) og at tage æren for en andens præstation (2%… Ha!…).
De glemte vist nok nogle væsentlige punkter: hvad med at tilbringe timevis i telefonen i privatsnak? Og hvad med at surfe efter pornografisk materiale på nettet? For ikke at tale om at tage ud at shoppe i arbejdstiden under påskuddet af at ordne vigtige ærinder. Jeg har en kollega, som sågar fandt på at gå til frisøren i arbejdstiden…