„Stooop!”
Vi er kommet dertil, hvor bekymringen for sundheden, vigtig nok som den jo er, ind i mellem kommer ud på overdrev og hysteri. Vi har tidligere talt om den diskrimination, som overvægtige mennesker bliver udsat for, hvor de eksempelvis har sværere ved at få job, da de bliver opfattet negativt som følge af deres udseende. Og der er endda dem, der advarer imod en kommende „fedmeepidemi”, som skal bekæmpes for enhver pris. Og i et forsøg på at føre en forebyggelsesplan ud i livet, ser det ud til at alle metoder er få, og man bliver mere og mere kreativ: ved eksempelvis at foreslå at lade flybilletpriserne afhænge af kundens kropsvægt. Eller som jeg læste for nylig at introducere „sladderhanke” indkøbsvogne i supermarkederne: hver gang man „formaster” sig til at lægge en pakke chips eller lignende ned i vognen, er det meningen at vognen råber op – bipper eller advarer højt om produktets kalorieantal, fedt-, sukker- eller saltindhold. Ideen er at appellere til forbrugerens samvittighed – eller måske med andre ord at få ham eller hende til at rødme og skamme sig, hver gang man tager på indkøb og lige får lyst til noget mindre sundt. Skam er selvfølgelig en negativ følelse, og negative følelser giver endnu mere lyst til at spise dumme ting som trøst; så I kan sikkert se den onde cirkel, der potentielt kan udvikle sig her, ikke sandt?
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home