Rubik-terningen
Kan I huske 80ernes værste landplage, Rubik-terningen (opkaldt efter dens sadistiske ungarske opfinder)? Nogen fortalte mig, at eksperterne endda brugte en matematisk formel for at nå frem til løsningen. Men da jeg aldrig ligefrem har været en ørn til matematik, er det således aldrig lykkedes mig at finde frem til løsningen: seks sider med hver sin farve… det vil sige: ikke uden at snyde; da det irriterede mig at bruge timevis med forgæves at prøve at skrue terningen korrekt og kun nå frem til to eller tre sider, endte jeg altid med at tage nogle af brikkerne af og indsætte dem dér, hvor de burde have været for at fuldende de øvrige sider.
Nå ja… men 80erne sluttede, og fra den ene dag til den anden blev vi fri for Rubik-dillen – som blev afløst af Yoyo-dillen (som jeg heller aldrig fik helt styr på, og heller aldrig lærte de ”smarte” tricks med at ”gå tur med hunden” eller alle de andre populære tricks… nå, jeg må være ”indlæringsudfordret” eller noget!… Heldigvis gik yoyoen også i glemmebogen og frem kom Hulahop-ringen, som jeg heller aldrig… vi må hellere stoppe…)
Det vil sige, jeg troede, vi var blevet fri for Rubik-terningen: men tilsyneladende afholdes der stadig turneringer. Ifølge hvad jeg læste i avisen forleden dag, har finske Anssi Vanhala for nylig vundet en af guldmedaljerne i Rubik-verdensmesterskaberne i Budapest. På 49,33 sekunder havde finnen ordnet alle seks sider med fødderne (!). Japaneren Yu Nakajima var den absolutte vinder og blev verdensmester ved at skrue terningen korrekt sammen på 12,46 sekunder, foran hundrede af deltagere fra 32 lande. Muligvis uden at snyde…
(mesterkabets billeder: Bela Szandelszky/AP)