Pas på alkoholen
I har sikkert været i den situation, hvor I skulle høre på eller overvære nogen, som har fået lidt for rigeligt at drikke. Det sker tit, de gentager sig selv og praler af det mest utrolige. Og nogle bliver ubehagelige og sågar voldelige, når de bliver fulde.
Nå, men for nylig læste jeg, at det heller ikke er en god idé at lade en – eller seks – elefanter drikke sig plakatfulde: 40 vilde elefanter i jagt på føde invaderede landsbyen Chandan Nukat i staten Meghalaya´, i det nordøstlige Indien. Udover maden, gik en lille gruppe også til risvinen for at slukke tørsten. Og berusede endte de med at dø af elektrisk stød, da de væltede en elmast.
I området bor ca. 7.000 vilde elefanter, og det er ikke første gang de går amok sådan her.
Historiens morale: hvis man går på alle fire, bør man ikke drikke!
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home