Ikke prøv dette derhjemme!...
Efter Street Kiss har Frankrig endnu engang inspireret med et urbant fænomen, nemlig Parkour, eller Le Parkour ( normalt forkortet PK), som betyder ”rute” eller “vejstækning” (og som endda rimer på “amour”, men det er en hel anden historie...). Denne såvel fysiske som mentale disciplin, hvis essens synes at være at blive nyttig og effektiv med bevægelsen, består i at udøveren – som kaldes traceur, eller fem. traceuse – gå over forhindringer på den hurtigste og mest direkte måde kun ved brug af kroppens muligheder i form af hop, rulning og klatring.
Det siges, at Parkour er tilgængelig for alle, men jeg tvivler på, at det skulle være tilrådeligt overfor folk med slem højdeskræk (eller folk med den mindste smule fornuft, men det er min fordomfulde mening...). Forhindringerne kan findes i alle slags miljøer, men det dyrkes primært i byerne, som jo har mange brugbare offentlige flader som bygninger og mure. Det kræver total koncentration, evnen til at bedømme afstand, bedømme egne evner og bedømme risiko.
Udover udvikling af fysisk styrke, udholdenhed og motorisk koordination, opmuntrer Parkour-udøveren til at lære sine egne grænser at kende og overvinde dem ved ikke at lade sig begrænse af forhindringer men hellere udfordre af dem for således at konstant at udvikle sin viljestyrke, overbevisning og mod og derigennem at opnå velvære og livskvalitet og opdrage de unge, som tørster efter nye erfaringer. For Parkour-udøverne er det derfor ikke kun en sport men en livsstil, vejen til at ”finde sig selv”, lære at kontrollere krop og sind, og til stadighed at blive dygtigere til at møde fyskiske og mentale forhindringer. Traceur’en er derfor potentielt god til andre aktiviteter, der kræver selvkontrol, styrke og iagttagelse.
Det er ikke ualmindeligt, at udøvere laver en overdreven vurdering af egen formåen eller løber unødige ricici, som medfører mere eller mindre alvorlige ulukker. Men udøverne plejer at leve efter følgende filosofi: ”Det er latterligt at søge friheden og ende smadret i en kørestol”. Men Parkour er en sport, der kræver hård træning, brug af koncentration og fornuft, og respekt for ens egne grænser, således at ulykker kan mindskes eller helt undgås. Det vigtigste er at træne og undgå uansvarlighed, så derfor er ulykker relateret til Parkour yderst sjældne, men kan selvfølgelig være temmelig alvorlige, hvis man underkender sportens ricici, og spændingen får de unge til at lave noget, de ikke er sikre på at kunne udføre ordentligt.
(kilde: Wikipedia)
Så, hvis I pludselig en dag ser et væsen hoppe fra en bygning til en anden, skal I ikke automatisk antage, at der er tale om et egern, da det udmærket godt kunne være en frygtløs Parkour-udøver.
Hvis I vil vide mere, kan I klikke på: http://www.parkour.net/ ou http://www.urbanfreeflow.com/.