Læsehjørnet
Her kommer ugens kulturelle bidrag. Kan I huske dengang, hvor de første Harry Potter og ”Ringenes Herre” bøger udkom i nye oplag og blev enormt populære og ufatteligt mainstream? Ja, den slags fiktion har aldrig været min type, derfor, bekender jeg nu her, har jeg aldrig læst en eneste af dem. Hvilket jeg indtil nu har holdt tophemmeligt for ikke at føle mig kulturelt uvidende og mærkelig. Hvis nogen nævnte en af de pågældende værker, fik vedkommende næppe en mere kvalificeret kommentar end: ”nå, så det gør du? Og kan du li’ den indtil videre?”
Jeg har af samme grund heller aldrig følt mig fri til at afsløre overfor nogen min manglende interesse for Kafka, Steinbeck, Dostoyevsky, osv.
Men ved I, hvad jeg for nylig opdagede? At mange (faktisk ca. 1/3 af befolkningen) lyver omkring deres læsevaner – for at gøre et godt indtryk, skabe et intelligent image af sig selv, deltage i intellektuelle diskussioner eller, som det er tilfældet for hver tiende mand, for at imponere kvinderne. Jeg forestiller mig endda, at nogen ”lufter” de tykke bøger for at se godt ud.
Alligevel synes jeg stadig, at det er bedre at tie stille : )
Og måske er jeg imidlertid ikke så litterært underlig, uvidende eller ulærd som jeg troede; i hvert fald ikke mere end de fleste…
(fotos: Assaf Shtilman @flickr.com og cageybee 47 @flickr.com)