Hundepils
Med weekenden rundt om hjørnet, kunne jeg ikke lade være med at fortælle jer om en af den slags mærkværdige ting, jeg ynder.
Jeg har for længst lagt mærke til, at man kan være tilbøjelig til at menneskeliggøre kæledyrene: om vinteren er der nogen, som kan finde på at give hunden en af de dér grimme veste på (og hvordan mon de andre hunde forholder sig til at møde en artsfælle i den mundering? Med afsky? Får de lyst til at grine? Eller til at tæve den anden? Men det er en anden sag…). På deres formodede fødselsdato fejrer man fødselsdag, og til jul skal de forkæles ekstra meget (selvom dyret, så vidt jeg ved, ikke er orienteret i tid). Man kan allerede få dyre designermøbler til ”menneskets bedste ven”. Og vi har med at befolke dem med utallige menneskelige følelser: vrede, skam, glæde, mod, osv.
Og nu har nogen fundet på, at dyrene også har ret til en fyraftensbajer – den bliver fremstillet i Holland, er alkoholfri og er lavet på oksekød-ekstrakt og malt. Den hedder ikke Heinecken eller Tuborg men Kwispelbier – og for dem der ikke taler flydende hollandsk (eksempelvis mig), betyder ”kwispel” ”at logre”.
Skål!