Museumsgenstande
For et par uger siden sad jeg på en café og overhørte en nogenlunde jævnaldrende mand udtale distræt, at en af hans yndlingssangerinde netop havde udgivet en ny LP. Der blev stille, og flere mennesker kiggede måbende på ham. Den stakkel skyndte sig at retfærdiggøre sig selv og rette sit udsagn: ” Ha ha, jeg er slet ikke så gammel, som jeg lød før! Jeg mente selvfølgelig en ny Cd”.
Det fik mig til at tænke, at flere af de ting, jeg voksede op med, flere af disse er endda yt allerede, om nogle år kommer til at være fuldstændig ukendte for det yngre publikum og kun kan komme til at ses på museer ved studiebesøg: Lp’er, pladespillere, kassettebånd, walkmans, kuglepen, skrivemaskiner, fasttelefoner, kalendere, ikke digitale kameraer, film af 36, VHS bånd, videoafspillere, modemer, disketter, skærme tykkere end 5 centimeter, nøgler og dørlås, gasblus, mønter og sedler, pengepunge, AM og FM.
Endda Cd’er.