África minha - África nossa
Lysespots. På scenen flere instrumenter – guitarer, mandolinen, saxofonen, maracas, klarinetten, violinen, trommerne. Ovenpå et lille anretningsbord en flaske vand, et glas, et håndklæde og cigaretpakken, og ved siden af en stol.
Det afrikanske band kommer på scenen. Der klappes fra salen. Efterfølgende kommer divaen ind, barfodet og med den karisma, der har gjort hende legendarisk selv her. Hun synger på et sprog, jeg tror jeg kan forstå, men kan det alligevel kun delvis, sporadisk. Mornas, coladeiras (traditionelle sangtyper fra Kap Verde, hvor hun kommer fra), melankolske tonarter som i blues. Man danser livligt i salen til rytmen af musikken. Sangerinden, som tilsyneladende kun taler kreolsk, taler ikke ret meget med sit publikum, men alligevel har hun dem i sit hule hånd. ”África, África, África, África minha, África nossa” ”África, África, África, berço di mundo, continente fecundo. África, África, África” (”Afrika, Afrika, Afrika, mit Afrika, vores Afrika”. ”Afrika, Afrika, Afrika, verdens vugge, frugtbart kontinent”).
Midtvejs bemærker man årenes tyngde, hun bliver tydeligvis træt. Får bandet til at spille et nummer og sætter sig ved bordet, ryger en cigaret og ser ud til at fjerne sig fra alt, som foregår på scenen og i salen. Drikker en slurk vand og vender tilbage, udhvilet.
Synger videre. Tager afsked med en uprætentiøs “tchau e até amanhã” (farvel og ses i morgen). Fordi hendes publikum insisterer, kommer hun på scenen igen og giver et par ekstranummer. Og gør det klart fra starten, at der ikke bliver flere. Der klappes længe og højt.
I går var jeg på en venindes invitation (det var faktisk en tidlig fødselsdagsgave) til koncert med Cesária Évora. Jeg kendte hende kun af navn. Jeg lod mig lulle af hendes musik. Blev fascineret af hendes ydmyge udstråling på scenen – hun kom for at synge og intet andet, og det gjorde hun. Hun fyldte rummet uden brug af kunstige tilsætninger som dansere og komplekse koreografier.
Jeg kunne rigtig godt lide det.
”África, África, África, África minha, África nossa”. Musikken blev ved med at spille i flere timer efter koncerten på min indre jukebox.