TPC
Jeg må indrømme, at jeg slet ikke forstår den kontrovers, der har været de senere år om lektierne, som var en selvfølgelig del af det at gå i skole, da jeg selv gik i skole. Så sent som forleden dag læste jeg en nyhed, som igen stillede spørgsmålstegn ved behovet for at give børnene lektier for, da de angiveligt kun giver bøvl såvel for børnene som for forældrene uden at det nogensinde er blevet bevist, at de var nyttige eller havde en positiv effekt, mens listen over ulemper siges at være nærmest uendelig: de får kun eleverne til at blive skoletrætte og for nogles vedkommende til at droppe ud af skolen; de giver rigelig anledning til diskussioner mellem forældre og børn (a la:
- “kom nu i gang med dine lektier”
- “Det har jeg ikke lyst til; jeg vil hellere lege”
- “Hvis ikke du laver dine lektier omgående, ser du ikke fjernsyn”
- “Du er dum, mor!”,
osv.); de stjæler børnenes fritid – og forældrenes, da de må investere nogen af deres kostbare fritid til at hjælpe børnene med at løse aritmetikproblemer, de ikke engang selv længere forstår, osv. Og jeg læste et eller andet sted, at amerikanske undersøgelser skulle have påvist, at der ikke var afgørende forskel i karaktererne mellem de dovne elever og de flittige, som laver deres lektier.
Ok: måske er der en eller anden gran af sandhed i det, jeg ved det ikke; men på den anden side kan jeg heller ikke se hvordan man kan lære, hvis ikke man øver sig. Jeg ved kun, at jeg lærte at læse og skrive (jeg siger med vilje ikke at regne, da jeg ikke kan prale af at kunne det særlig godt, he he he) takket være en del øvelse. Og Pisa-undersøgelsen (ikke spørg mig, hvorfor en italiensk undersøgelse om niveauet i evnen til at læse og skrive har så megen troværdighed, men alle citerer den, så…) har påpeget at danske elever er nogle af dem der læser og skriver dårligst i hele EU – og det endda med lektier for; hvordan ville det så være uden lektier for?… X-S