onsdag, februar 11, 2009

Dumb, dumber
Og apropos kriminalitet læste jeg forleden en nyhed, som efterlod et kæmpesmil på læben. Om en af de episoder, der er så klassiske og absurde, at jeg synes den er værdig til en komedie eller tegnefilm: den kommer fra New Zealand, hvor to fanger for nylig flygtede fra et domhus. Som i enhver god komedie var de lænket til hinanden. Og som i enhver god komedie fik de det så travlt og var så desperate, at de løb ind i en lygtepæl og forsøgte at løbe til hver sin side. Resultat: de havde så megen fart på, at de hamrede ind i hinanden og faldt ned, hvilket gjorde det ekstremt nemt at fange dem igen.

Se bare her! Og sig, om ikke denne scene er en tegnefilm værdig…