Aaaaah!… Too much information! :-P
Jeg læste forleden, at det ifølge Ritzau snart bliver muligt at gå i supermarked og gennem et softwareprogram, Foodtag, få at vide præcist hvor den madvare, man holder i hånden, kommer fra – hvor denne forel blev fisket; hvor køerne, som blev malket for at lave denne ost har græsset; hvem landmanden, der har plantet denne blomkål, er osv.
Altså: en ting er at være glad for at vide helt overordnet hvor det, jeg fortærer kommer fra og hvad det indeholder, men det er slet ikke nødvendigt at fylde mit lille hoved op med overflødige detaljer. For jeg har ikke tænkt mig at tage på udflugt på landet for at inspicere græsgangene eller noget; og hvad ved jeg, om den eller den landmand vasker sine hænder, inden han plukker blomkålen, eller om han alligevel bruger pesticider, selvom han har bedyret, at det kunne han aldrig drømme om; så at vide, hvem han er interesserer mig slet ikke…