torsdag, januar 15, 2009

Selvbestaltede “politibetjente”
I forhold til sydeuropæerne har danskerne slet ikke temperament: de er rolige, venlige og høflige. Indtil nogen sætter dem bag et rat på en bil… så udviser de pludselig en fantastisk mangel på tålmodighed og synes at se sig selv som politibetjente, der kontrollerer andre bilisters fejl og gør dem opmærksomme på den mindste overtrædelse – eller bare eksempelvis på, de er for langsomme (læs: fordi de tillader sig den frækhed ikke at overskride fartgrænsen, he he he). En sådan forvandling, der gør selv de værste tilfælde af multiple personligheder til skamme :-) Og dette hvorfor? For at nå frem et eller andet sted halv andet minut tidligere… eller måske ikke engang det. Og jf. hvad jeg har læst afhænger denne bratte personlighedsændring også af bilmærket: at køre en Alfa Romeo eller Golf bringer mere aggressivitet og dumdristig risikovillighed til overfladen end en Fiat Uno.
En undersøgelse har afsløret, hvad der irriterer bilisterne allermest:
* når de andre bilister ikke holder til højre på motorvejen
* når den bagved kører for tæt på
* når de andre taler i mobiltelefon, mens de kører
* når nogen overhaler for langsomt
* når den anden glemmer at blinke før en overhaling
* når bilerne foran ikke kører ligeså snart det bliver grønt for dem

Selvfølgelig!!! ;-)

(foto: Scanpix)