tirsdag, januar 13, 2009

Generation gap
Kan nogen please forklare mig, hvad en ung kvinde ser i en gammel mand? I Hollywood sker det hele tiden; og jeg kender et par sager i det virkelige liv, hvor en pige på min alder, eller endda yngre, bliver gift med en fyr, der er gammel nok til at være hendes far, og i de pågældende sager er det ikke engang fordi fyren er særlig rig, sympatisk eller charmerende. Så for mig er det et mysterium. Hvad kan to mennesker fra fuldstændig forskellige generationer mon tale om sammen?…
Når dette fænomen finder sted i Hollywood er det lidt nemmere at forstå – man gør meget af grådighed og for kærlighed til penge – men alligevel…
… jeg læste forleden, at en af mine yndlingskomikere of all time, John Cleese fra Monty Python, som er 69 år gammel, forlod sin tredje kone; og da han tilsyneladende stadig er til noget, dater han p.t. en 27-årig kvindelig amerikansk komiker… som godt kunne være hans barnebarn eller næsten… og hedder Barbie…

… ok, fyren må være enormt morsom, og han mangler sikkert ikke charme… eller penge i banken… men fyren er GAMMEL!… Kan nogen please forklare mig, hvad en ung kvinde ser i en gammel mand?!…