
Og stadig indenfor det morbide fandt jeg imidlertid ud af, at det ikke kun er genstande som mobiltelefoner, man nu om dage tager med sig, når man dør: nej, der er også dem, der tager kæledyrene med sig; som om det ikke var nok, man gemte asken af hunden, kvælerslangen, kanariefuglen eller marsvinet i små dekorative urner på reolen, nu er der nemlig også dem, der gerne vil tage dem med til deres endelige destination.
Jeg ved godt, dette tema er yderst personlig – og måske endda polemisk – og at det er helt op til den enkelte, men jeg lover jer for, jeg godt kunne tænke mig at forstå, hvad der foregår i de folks hoveder, som beslutter sig for at tage Fido med sig…
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home