torsdag, januar 22, 2009

At løbe fra regningen lønner sig ikke
Det er nogen tid siden, jeg sidst har talt om fordelene og ulemperne ved Facebook (og jeg er sikker på, I har savnet det, så… he he he). Nå, den følgende historie, jeg vil fortælle, kommer fra Australien, og jeg afslører med det samme, at historiens morale er, at hvis man gerne vil løbe fra en regning, skal man altså ikke have en Facebookprofil; ja: jf. Reuters gik en gruppe på 5 unge ude for at spise på en forholdsvis dyr restaurant i Melbourne, Seagrass: østers, gode vine, de sparede på intet. Ved måltidets slutning udnyttede de antirygerlovgivningen og gik ud for at ryge den obligatoriske smøg. Og de kom ikke tilbage, hvorved de løb fra en “astronomisk” regning på 1300 kr…
… eller det troede de i hvert fald, for restaurantens ejer var ret ressourcefuld: han kom i tanke om, at en af dem havde spurgt efter en tidligere medarbejder i restauranten, som han kontaktede straks; hun foreslog at se, om han var blandt hendes kontakter på Facebook – og bingo! De fandt hans profil og fandt ud af, han faktisk også arbejdede på en restaurant i nærheden. Ejeren af Seagrass ringede til fyrens chef og forklarede situationen. Og blot få timer senere var svindleren kommet tilbage til restauranten for at betale regningen, og han gav endda en del i drikkepenge…
… hvilket gjorde hverken fra eller til: senere blev ejeren af Seagrass restauranten ringet op af kollegaen fra den anden restaurant, som oplyste, at han havde fyret madtyven.

Hvis man er dum, sker der ting og sager…