Genetisk inkompatibilitet
Sommetider bliver jeg overrasket over, hvor verden bevæger sig hen, og hvordan alt følger den teknologiske udvikling. Selv kærligheden. Jf. hvad jeg læste for nylig, så er netdating og speeddating ikke længere det sidste skrig. Og den såkaldte inkompatibilitet hvad ”kemien” angår, som der nu tales om, omhandler ikke længere kemi i overført betydning, altså temperament eller personlighed. Nej: takket være den teknologiske udvikling er det blevet muligt at sikre sig at, man kan finde en partner med den bedst mulige kemi, altså rigtig kemi i bogstavelig forstand. Gennem portalen ScientificMatch er det eksempelvis angiveligt muligt at sikre sig, at den kommende partner hverken er for sur eller for basisk men har præcis den rigtige PH-værdi til at matche dig, har din yndlings kropslugt (Hugo Boss for eksempel?…) og kan tilbyde dig et stabilt og ekstremt tilfredsstillende kærlighedsliv hvad angå kvaliteten af sexlivet, frugtbarheden og med sikret troskab. Fordi alt angiveligt ligger i generne.
Den tekniske side synes såre enkel: man indsender en spytprøve, der bruges til Dna-analysen. Resultaterne indgår så i databasen og i løbet af få sekunder foreslår computeren, hvilke andre medlemmer af databasen bedst matcher én kemisk. Det siges at det er videnskabeligt bevist, at metoden virker. Kan det mon passe?…
Men, men… det koster altså 10.000 kr.; til gengæld har man mulighed for at være medlem af databasen resten af livet.