tirsdag, september 04, 2007

Tredje uge
Triiiing! Triiiing! Som følge af force majeure (min mand var ude at rejse og jeg mistede således mit opsyn, og uden opsyn duer det endnu ikke for mig…) havde jeg ikke ret mange lejligheder til at komme ud og øve mig i at cykle i sidste uge. Hvilket synes at have været mere godt end skidt: det var som om, jeg i denne ufrivillige pause fuldstændig fik glemt og aflært de ”narrestreger”, jeg havde tilegnet mig – de mest bratte opbremsninger og farlige hop fra cyklen til jorden.
Med 3 træningssessioner til (jeg er nået til den tiende) formår jeg nu at holde mig på cyklen i længere strækninger, jeg vakler mindre og bremser lidt mere galante op.
Min cykel er stadig intakt, og det er jeg også.
Der er stadig en fremtid for mig i det her : )