søndag, juli 08, 2007

Og apropos brude…
… da næsten alle mine veninder enten er gift eller skal giftes og med de bryllupper, vi lige har været til, er jeg udmærket godt klar over, hvor stort et arbejde det er at organisere et bryllup. Det er ikke en leg at finde og booke den rigtige dato det perfekte sted, sende invitationer ud, beslutte sig for menuen, finde musikere, fremfinde drømmekjolen, osv., osv., osv. Det kræver inspiration, vedholdenhed, penge – og tid.
Og tid er åbenbart, hvad der mangler sommetider: ifølge en undersøgelse foretaget af hjemmesiden bryllup.dk blandt 7500 brude, hver anden pjækker fra arbejdet for at give sig til bryllupsplanlægningen. ”Jeg er syg… jeg er sygemeldt de næste par dage” er den mest brugte undskyldning.
Og hvis de i det mindste knoklede, mens de er på arbejdet… men heller ikke det: den første prioritet gennem længere tid inden brylluppet er altså ikke arbejdet men forberedelserne til den store dag, som fylder tankerne og svækker koncentrationen og motivationen i forhold til jobbet.
Ligesom der er barselsorlov, bør man måske også indføre en ”orlov til bryllupsforberedelser”… så ville alle nemlig vide sort på hvidt, hvad de kan regne med.
(foto: Amelia PS @flickr.com)