Mobilvaner - 3
Hvis mobiltelefonerne har mange fordele, er deres største ulempe for mig at se, at der er kommet en ufattelig mangel på blufærdighed vedrørende de samtaler, man breder ud for fuld offentlighed. Det er eksempelvis ikke sjældent, man hører en samtale mellem fremmede, hvor nogen skælder ud eller fremkommer med ret slibrige og intime detaljer om kærlighedslivet, hvor som helst man befinder sig. Personligt finder jeg det ret ubehageligt, det er som at blive taget som gidsel, blive ufrivillig vidne til en tilfældig andens privatliv.
Jeg kom igen i tanke om det, da jeg for nylig sad på min balkon på anden sal og slikkede sol og pludseligt hørte en polifonisk tone fra fortovet lige nedenunder. Efterfulgt af en kvindestemme i en meget vred og anklagende tone, som skældte en, jeg gættede var faren til hendes søn, der lå i barnevogn, sønder og sammen for ikke at interessere sig nok for sønnen. Og for at farmoren heller ikke interesserede sig spor for barnebarnet bla bla bla osv. Og ”jeg er dødtræt af det her bla bla bla”.
Jeg overvejede at rejse mig, gå frem på balkonen for at gøre hende tydeligt, at det måske var en bedre ide, hvis hun førte samtalen andetsteds uden et publikum. Men hun virkede så vred, at jeg ikke engang turde, sæt hun fandt på at slynge en sten efter mig eller noget.
Med så mange steder derude, hvorfor skulle hun absolut stå og føre en samtale af det kaliber lige dér nedenunder min balkon?!…
(foto: edEx @flickr.com)