Mobilvaner - 2
Og stadig meget apropos emnet for gårsdagens post læste jeg for nylig i en undersøgelse, at det at tale sammen og kommunikere udvikler hjernen; og at den kendsgerning, at vi – med mobiltelefoner, mail og messenger – i tiltagende grad bruger mere tid på at tale i telefon og skrive beskeder, har bidraget til den store vækst i de senere år af de hjernecentre, der knytter sig til sproget.
”Men bliver det ikke for meget?”, spørger nogle, ”Har man ikke brug for nogen tid, hvor man ikke er i gang med at kommunikere med nogen?”. Ifølge forskerne: åbenbart ikke, så længe vi ikke bruger de forskellige kommunikationsmidler samtidig og således overbelaster vores hjernekapacitet.
Faktisk tværtimod: tendensen til at kommunikere så meget bibringer den fordel, at man etablerer forskellige netværker, hvilket forebygger den isolation og social fremmedgørelse, som man potentielt kunne risikere i vores stressede tid.