Hvem er bange for den stygge ulv?
Mennesket har et meget simplificeret og polariseret billede af de vilde dyrs temperamenter, personligheder og karakteristika: der er de gode og de ondskabsfulde, de søde og de ulækre, de harmløse og de farlige. Den hvide due er et fredssymbol, løven er majestætisk, hyænen er dum og ond, ræven er snedig, og ulven, den stakkels, symboliserer alt det onde, gemene, enigmatiske og lidet tillidsvækkende.
Måske af den grund har den været udryddet i mange europæiske lande i årtier. I Danmark blev den sidste vilde ulv skud i 1813, og sådan som den bliver anset – som faretruende for dyr og mennesker, selvom der ikke er beviser for, at den nogensinde har angrebet mennesker – tvivler jeg på, at den vender tilbage; og skulle den forvilde sig hertil (da der jo er ulve i de øvrige skandinaviske lande, Tyskland og Polen), tvivler jeg på, at man lader den formere sig. Det er mest sandsynligt, at den kommer ud for en ”ulykke”, selvom der er tale om en truet art.
Det er en skam: de er så smukke!…