Hundelorte
For at være hel ærlig plejer jeg at have en ret negativ mening om hundeejere, som omfatter dem alle: egoister, som tager hunden ud og lader dem komme af med afføringen hvor som helst, uden den mindste hensyntagen til de øvrige fodgængere. Som alle overgeneraliseringer er denne mening ikke retfærdig, ej heller en præcis og eksakt bedømmelse af virkeligheden.
Fordi i virkeligheden er der tre slags hundeejere:
1) dem som tager hunden ud og lader dem komme af med afføringen hvor som helst men har en lille pose med, hvor de samler hundelortet op, som de smider i den nærmeste skraldespand;
2) dem som tager hunden ud og lader dem komme af med afføringen hvor som helst, men har en lille pose med, hvor de samler hundelortet op og, hvem ved, idet det måske ikke finder en skraldespand i nærheden, ender med at efterlade den lille pose med hundelortet på fortovet;
3) og dem som tager hunden ud og lader dem komme af med afføringen hvor som helst, uden den mindste hensyntagen til de øvrige fodgængere, eftersom de ikke engang medbringer en lille pose.
Efter en ældre dame for nylig gled i et hundeefterladenskab og brækkede benet, gik en gruppe pædagoger fra børnehaven Telningen, i Malmø, i aktion og besluttede sig for at starte en solidaritetskampagne for at gøre opmærksom på problemet: de tog børnene på gaden på jagt efter efterladte hundelorte; hver gang de fandt en, hvilket ikke var spor svært, opsatte de små skilte, som opfordrede hundeejerne til at samle de ”glemte” efterladenskaber op.
Et radikalt og noget så grusomt ulækkert projekt, som slet ikke ville være nødvendigt, hvis dem, der tager hunden ud generelt havde en mere ansvarlig og socialbevidst holdning.
(fotos: Stig-Åke Jönsson, Malmöbild)