Grøntsager af en anden verden
Har I nogensinde spekuleret på, hvad der får planterne til at holde op med at vokse? Og hvad mon grænsen er for, hvad man kan svare på spørgsmålet om, hvad man vil være, når man bliver stor? Og hvad har det ene mon med det andet at gøre?
Jeg har aldrig decideret følt mig opmuntret til at være særlig nysgerrig. Og jeg opholder mig sjældent i den mere filosofiske hjørne, men jeg har dage…
Alt det apropos astronauter…
Forvirrede?… Jeg forklarer det lige: en rejse til fremmede galakser er stadig temmelig tidskrævende og kræver så en enorm mængde provianter og et kæmpe forrådskammer, da astronauterne der er på farten jo skal have noget at spise. Derfor har en gruppe norske forskere (helt sikkert mere nysgerrige end mig) for nylig fået den brillante ide at prøve at dyrke linser (og I ved jo, hvad mit standpunkt er om lige netop linser; men lad gå, jeg vil ikke engang lave for meget vrøvl i forhold til det, da jeg finder ideen i sig selv aldeles glimrende og værd ros for projektets kreativitet og originalitet). De har besluttet sig for at finde ud af, hvordan planterne vil reagere i omgivelser med meget lidt tyngdekraft.
Og det var sådan jeg opdagede, hvad jeg ikke vidste, nemlig at tyngdekraften spiller en rolle i forhold til planternes vækst (jeg forestiller mig, at de øvrige præmisser må vel være et spørgsmål om genetik, jordbundsforhold og mængden af lys og vand tilgængelige). Og at man nu kan blive ”rumgartner”.